Ikke lige i dag...

Nej, i dag føles det faktisk ok! Ikke desto mindre er fakta, at jeg er depressiv. At jeg er blevet underlagt en højere magt -læs:mand og læge i skøn forening - der for et par måneder siden valgte, at det så var nu, at det var tid til at få medicin mod depressionen. Ret skal være ret!!! Det var ikke sådan, at de ikke gav mig et valg! Nej, nej, det stod mig da FULDSTÆNDIG frit for, om jeg ville acceptere medicinering ELLER om jeg hellere ville indlægges i en periode, for "det kunne jo også være en hjælp for mig at komme lidt væk fra det hele og få fred for alt det, der lagde pres på mig" - ja, goddag mand!! Hvor syg føler man sig så ikke lige....
Ergo blev det så piller - og nu står der så to selvfede smart-asses med smørede smil og siger "hvad sagde vi" - for det hjalp jo! Det VAR det, der skulle til for at få mig på vej op igen.

Så fik jeg pludselig overskud til at give mig til at tænke over, hvor f...... den der depresssion er kommet fra.... hehehe... sikke en fantastisk mangfoldighed af muligheder..... det massive misbrug i barndommen? Skilsmissen fra mine dejlige ungers far? Mit forhold til min mor? Mit forhold til det at være en sammenbragt familie med dine-og-mine? Eller måske bare min skyldfølelse i forhold til alt det ovenstående + en længere række af mange, mange flere ting, såsom min yngste søns vokse-handicap, min tilbagetrækken fra en masse skønne mennesker, som jeg har svigtet, forsømt - bare fordi jeg var bange for konsekvensen, hvis de fandt ud af, hvor "forkert" jeg var, hvor enormt ulækker min barndom er......
Men i dag er ok - solen skinner ind af mine møgbeskidte vinduer og vækker glæde og varme følelse - ha' en fantastisk dag og NYD LIVET!