søndag den 4. marts 2012

Svært.......

..... for familien.....
De af jer, der kender mig via Facebook har måske bemærket en kommentar fra min yngste lillebror -
1. familiereaktion overhovedet. Kommentaren er ikke en benægtelse af det skete, den beskylder mig ikke for at lyve - han beder mig om "at stoppe med det lort" og spørger om det handler om at få opmærksomhed.
Ja Martin! Det gør det, det handler om at henlede opmærksomheden på, at svin som din far og hans kammersjukker ødelægger liv, at de skader, de påfører, de giver ar for livet. Og som piger er vi utrolig dygtige til at vende smerten og skaderne indad; vi påtager os skammen, vi påtager os skylden, vi vokser op og VÈD, at vi er mindre værd end andre mennesker, at vi skal bøje hovedet og tage imod - og vise taknemmelighed, lige meget hvad vi får rakt.

Det handler om, at få skabt opmærksomhed på, at det også sker i "de pæne familier" som din, lillebror; ikke længere en kernefamilie, men dog en familie, der udadtil viser en pæn, ren facade.... er så dog ikke ret meget i tvivl om, at der i Frørup sidder folk tilbage og har minder, der er alt andet end rosenrøde om din kære far - hvor dygtig han end har været til at slikke visse familier i røven, så har han også vist sit sande ansigt overfor nogen andre....

Det handler IKKE om at skabe opmærksomhed omkring mig som person - og dog! For udadtil har jeg brugt år på at forsøge at fremstå fuldstændig "normal", bare en lidt svært tilgængelig pige som alle jer andre - men det har kostet ALT mit overskud og kulminerede i et totalt sammenbrud, hvor valget fra min læge var meget enkelt og overskueligt; tvangsindlæggelse eller tvangsmedicinering med pålagt terapi. Så mit ønske om opmærksomhed handler om at skabe opmærksomhed omkring et problem i Danmark, der er overalt - og som er så UENDELIG svært at håndtere, for vi skal IKKE se spøgelser overalt, vi skal IKKE skræmme mændene væk fra stillinger i børneinstitutioner, vi skal IKKE skabe et samfund, hvor man som mand ikke tør komme tæt på hverken egne eller andres børn - men vi skal skabe et samfund, hvor børnene er trygge nok til at finde en voksen at betro sig til, vi skal skabe et samfund, hvor det at være et misbrugt barn ikke er tabu, hvor barnet hele tiden lærer, at DET IKKE ER DIN SKYLD!!!!! Du skal som misbrugt IKKE føle skam eller skyld eller noget som helst andet, du skal tro på, at du er MINDST lige så meget værd som alle andre og udenfor hjemmets rammer ER der mennesker, der vil dig det bedste, der vil elske dig og tage hånd om dig - DU ER VÆRDIG, ELSVÆRDIG OG VÆRDIFULD!!

Og så skal vi selvfølgelig skabe et samfund, hvor kommunerne ikke gang på gang står og pakker sig ind og siger at "de gjorde det godt nok", på trods af 5-10-15 indberetninger, henstillinger og så videre... for det underbygger børnenes billede af, at de ikke er noget værd, der er jo alligevel ingen, der vil hjælpe dem.

Så JA! Lillebror!! Du kan fandme tro, det handler om opmærksomhed! Vi er nemlig ikke alle vokset op som fars lille kæledægge - åbn øjnene og se verden som den også er!