Sikke da en pause, der pludselig var behov for..... har haft en del af livet oppe til revision - arbejdsstart sådan for alvor var nært forestående nu og jeg troede faktisk selv på det. Lige indtil det blev nært forestående og jeg vendte tilbage til søvnbesvær, hukommelsesbesvær, manglende evne til at skabe sammenhænge, udfald i min hukommelse i forhold til dagen, der var gået, manglende evne til at se fjernsyn, læse avis..... så kunne jeg pludselig godt se, at der var en grund til, at jeg af min læge har fået besked på, at jeg skal give det tid og at jeg ikke skal tilbage til udadreagerende børn med massive vanskeligheder i et stærk belastet bolig-kvarter.....
... men hvad er det så lige, jeg skal stille op med mit liv??? For det er jo det, jeg kan - arbejde med børn med massive vanskeligheder - problemet er, at jeg kan det så godt, at jeg brænder fuldstændig sammen af det, hvis ikke jeg kan redde dem allesammen, gøre en afgørende forskel, fri dem fra det onde - så føler jeg mig uduelig, tænker ikke på andet alle vågne timer, hvilket for øvrigt så indebærer nattetimerne, jeg ser spøgelser overalt, bliver stærkt depressiv, går tilbage i selvmordstanker, for jeg duer jo alligevel ikke, ganske som jeg altid fik at vide som barn og ung....."du duer ikke til andet end at tømme mig i og selv det er en tvivlsom fornøjelse....." ......
Denne blog vil nu primært bruges som dagbog, som støtte og som redskab til at fastholde mig i verden, i livet, mens min barndom bliver til en bog. En bog, der skal redde mig og forhåbentlig skabe et lys for andre.
Jeg har en masse i tankerne, foredrag, støttegrupper, artikler..... mit liv kan og skal ikke længere styres af andre end mig og mine nærmeste.
Jeg vil fylde mit liv med glæde og positiv tænkning, jeg vil glæde mig til at genskabe gamle venskaber, se gamle venner/bekendte, der nu ligesom jeg er blevet en børnefamilie, jeg vil glædes over at ses med dejlige mennesker, fylde mit liv med smukke stunder.
Jeg vil skabe mine bøger, som jeg har båret på i lang tid, jeg vil kreere lækker mad, overvejer at starte en net-butik med hjemmelavede lækkerier..... på de gode dage.....
På de knap så fantastiske dage vil jeg bare være selv, jeg vil ikke ses med nogen, for jeg er ikke det værd, de kommer jo kun på besøg eller inviterer os af pligt, jeg vil skilles, for jeg magter ikke "dine og mine"-situationerne, jeg vil afgive mine egne børn til deres far, for jeg gør dem ikke noget godt, jeg er ikke en god mor......
Så store er udsvingene i mit liv og svinget kan komme fra dag til dag, fra time til time. Jeg kan skifte fuldstændig personlighed på et splitsekund og ikke selv huske det bagefter - dette er dog snart forsvundet, for det trak virkelig kræfter hos os alle, når "jeg" forsvandt og blev erstattet af en personlighed, hvis primære formål er, at skubbe væk og såre - ALLE, også min mand, der betyder ALT for mig, der sammen med mine to drenge er grunden til at jeg ikke lykkedes med mit selvmordsforsøg sidste sommer.
Men det er altsammen en del af PTSD - og der ER en vej ud - det skal der være! Vi ses derude.....
