Pitta

Hvem er det så lige, der gemmer sig bag nicknamet Pitta?

Mit navn er Lisbeth, jeg er 36 år, gift...IGEN, mor til to og bonus-pap-reserve-stedmor til yderligere to - drenge alle fire.

Magnus og Tobias er "mine" og henholdsvis 9 og 12 år gamle, Christian og Mathias er 9 og 13 år gamle og "dines" - det vil sige Peters. Peter er jo så min mand, mit et og alt, min absolut bedste halvdel - min soulmate.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan siden februar 2002, overvejende med børn med autismespektrumforstyrrelser. Det er et utroligt spændende, givende og krævende job, som jeg har nydt overordentlig meget.

Pt er jeg så uden fast ansættelse - og tro det eller ej i denne vanvittige tid - det er jeg af egen fri vilje!

Peter og jeg arbejder på at få lagt vores liv og vores økonomi sådan, at jeg kan fortsætte som tilkaldevikar de steder, jeg p.t er tilknyttet og så ellers være assisterende i peterottosen.dk samt evt et andet firma, Peter overvejer samarbejde med, resten af tiden.

Og hvorfor så Pitta? Fordi vi her i huset elsker at snuse til så mange ting som muligt og derved en dag kom forbi Ayurveda, MÅTTE tage testen - og jeg er så primært en Pitta. Da jeg aldrig har brudt mig om mit navn lå det lige til hørebenet at bruge Pitta som nickname - det kan jeg nemlig godt lide :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar