Stærkere.....

..... dag for dag! Jeg bliver stærkere dag for dag af at skrive i min blog, få minder, tanker, mareridt, følelser ud, ned på skrift - og ud til jer. Da Peter 1. gang foreslog, at jeg prøvede at skrive det hele ned, blev jeg noget skræmt ved tanken - det hele ville pludselig blive så virkeligt, så tydeligt - det ville fremstå sort på hvidt, hvor forkert mit liv havde været. Men tanken var født, og efter et par behandlinger hos Peter, kombineret med medicinsk behandling, ja så var jeg pludselig indstillet på ikke kun at skrive det ned, men også at få det ud blandt andre - for hold nu op, hvor ville jeg gerne have fundet et sted, hvor jeg som mindre havde kunnet se, at det IKKE var mig, der var helt forkert, at det IKKE var min skyld, at jeg blev brugt og misbrugt, mishandlet - at det IKKE var mit ansvar....

Tanken var først en bog - og måske den kommer, måske jeg ender med at samle mine blog-indlæg og sender dem til udgivelse i samlet flok; lige nu er det en fuldstændig forrygende, fantastisk oplevelse, hjælp og støtte for mig, at skrive mig ud af mareridtene, der har forfulgt mig hele mit liv og bringe dem ud til jer, der har kendt mig, jer, jeg har følt, var mine bedste venner og veninder - men som I har følt var på afstand af mig. Det ryster mig og skræmmer mig, at på trods af, at jeg har gået med en følelse af, at jeg altid har haft det fornuftigt nemt i forhold til at skabe relationer, ja så har jeg helt åbenlyst kun skabt overfladiske relationer, for så snart nogen er kommet for tæt på, er jeg blevet bange for, hvad de eventuelt ville opdage og tænke om mig - som tiden gik blev jeg jo godt klar over, at noget var galt i vores familieforhold.
Det er lykkedes mig at brænde alle broer bag mig hele mit liv, at skabe afstand til alle de, jeg egentlig higede efter at have tæt på mig - således står jeg nu tilbage med en - undskyld udtrykket - allerhelvedes stor bekendtskabskreds, fuld af de dejligste skønne mennesker, alle med stor betydning i mit liv - og alle på afstand af mig, således, at når dagene er grå og jeg har brug for en hånd at støtte mig til, en at læne mig op ad, ja så er der kun én, der stå for skud; min helt fantastiske, vidunderlige mand, som jeg skylder ALT, inklusive livet. Jeg elsker dig højere end jeg troede muligt, min egen skat!

Medicin, behandling og blog hjælper mig ud af skallen, ud, hvor jeg skal til at møde verden igen, opbygge relationer med kraft og dybte - og jeg glæder mig! Men det bliver en lang og svær kamp, det bliver op ad bakke det meste af vejen og det bliver med behov for et meget bestemt, meget kærligt og meget fast skub i ryggen, at jeg skal finde ud over rampen.... tag godt imod mig derude!

Jeg er fortsat utrolig meget i tvivl om, hvor meget, der skal ud i denne blog, hvor meget, der tåler dagens lys, hvis det stadig skal være muligt for mig at løfte blikket og se jer allesammen i øjnene, når vi forhåbentlig ses i løbet af året - skal jeg holde mig til oplevelser indenfor hjemmets fire vægge eller er der mon også plads i jeres hjerter og sind til at forholde jer til udlejning, venner på besøg, familiearrangementer...??? Hvor langt kan skal og tør jeg gå???

Min mor arbejdede de første år som nattemedarbejder på en fabrik i Søndersø, den stik modsatte ende af Fyn, så hun var meget væk - hold nu op, hvor blev jeg altid badet og puttet grundigt....

.... der vil være dage, hvor der ikke kommer nyt indlæg i min blog - der vil være dage, hvor jeg ikke magter at dele endnu en oplevelse.... men der vil ALDRIG være dage, hvor jeg ikke rigtig gerne vil høre fra jer - I er nu en væsentlig del af min livline, så TAK fordi I læser og deler min blog - I gør jeg ingen idé om, hvor meget, det betyder for mig!